Elis Danmark er en af Danmarks førende leverandører af cirkulære tekstil- og hygiejneløsninger med et stærkt fokus på bæredygtighed. Særligt deres vaskeri i Holbæk er anerkendt for en ambitiøs miljøvenlig profil, hvor skyllevand genanvendes, og energiforbruget konstant søges reduceret.

Som led i arbejdet med at styrke driftseffektivitet og reducere CO₂-udledning indgik Elis Danmark et samarbejde med 4i4 om en driftsanalyse af vaskeriets ventilationssystemer. Formålet var at identificere yderligere potentiale for energibesparelser samt udskifte ældre, energikrævende komponenter.

Analysen kortlagde konkrete optimeringsmuligheder og resulterede i anbefalinger til både tekniske opgraderinger og intelligent styring af anlæggene. På baggrund af analysen har Elis Danmark implementeret flere tiltag, der understøtter virksomhedens mål om at drive en klimavenlig og ressourceeffektiv produktion.

Samarbejdet med Elis Danmark er et eksempel på, hvordan datadrevne analyser og målrettede anbefalinger kan bidrage til den mere bæredygtige omstilling – også i brancher med høje krav til drift og hygiejne.

Previous
Previous

Arken