ARKEN Museum for Samtidskunst i Ishøj er Danmarks største museum for samtidskunst. Museet ligger ved Ishøj Strand syd for København og havde i 2025 mere end 160.000 besøgende.
Museets kunst og udstillinger stiller høje krav til indeklimaet, hvor temperatur, luftfugtighed og luftkvalitet skal styres præcist samtidig med, at der sikres gode forhold for de besøgende. ARKEN har 19 ventilationsanlæg, som indgår som en central del af museets klimastyring.
I samarbejde med 4i4 blev driften af ventilationsanlæggene analyseret, og 4i4 optimerer i dag driften løbende gennem AI-baseret styring. Det har reduceret energiforbruget til ventilation med 25% uden udskiftning af eksisterende hardware. Besparelsen svarer til ca. 62 MWh om året og 9,5 ton CO₂.
Samtidig har ARKEN fået bedre indsigt i driften og et stærkere grundlag for den løbende energioptimering, som understøtter museets langsigtede mål om at blive klimaneutralt.